HB-Cares hovedkontor er placeret i Glostrup og fungerer som virksomhedens administrative centrum. Herfra understøttes den daglige drift og udvikling af vores serviceydelser på landsplan. Vi beskæftiger dygtige medarbejdere inden for blandt andet drift og planlægning, IT & digitalisering, finans, indkøb og flådestyring, kvalitet, HR, uddannelse og ESG.
Disse funktioner arbejder tæt sammen på tværs af organisationen for at sikre høj kvalitet, effektiv drift og social ansvarlighed.
Enkelte funktioner er organiseret lokalt i Aarhus, for at sikre nærhed til medarbejdere og chauffører i Jylland.
HB-Care er en af Danmarks førende leverandører af visiteret specialkørsel. Hver dag sørger vi for tryg og sikker transport af blandt andre børn og unge med særlige behov, borgere med handicap og ældre borgere. Vi varetager desuden patientbefordring for Region Hovedstaden.
I 50 år har vi hjulpet mennesker sikkert og trygt frem. Som chauffør hos HB-Care bliver du derfor en del af en arbejdsplads, hvor dit arbejde gør en reel forskel i andre menneskers hverdag.
Vi gør os umage og er stolte af den service og omsorg, vi yder. Derfor søger vi ansvarlige og engagerede kolleger, der møder vores passagerer med nærvær, respekt og professionalisme.
Det handler om tryghed – og vi ved, hvor meget det betyder.
Vi har et stærkt fokus på elever og lærlinge. Vi har forskellige typer af elever og lærlinge, så uanset om din drøm er at blive mekaniker, faglært buschauffør eller uddannet inden for kontor, er der plads til dig i HB-Care. Du har også mulighed for at komme i praktik hos os. Klik på linket nedenfor og se mere.
At arbejde i HB-Care
HB-Care er Danmarks førende leverandør af visiteret specialkørsel til kommuner og institutioner. Vi sørger hver dag for sikker og tryg transport af mennesker med forskellige behov – blandt andet børn og unge til skoler og institutioner, borgere med handicap til aktivitets- og dagtilbud samt ældre til genoptræning og dagcentre.
Med mere end 50 års erfaring i branchen har vi opbygget en stærk faglighed inden for specialkørsel. Vores 600 uddannede chauffører møder hver dag borgerne med respekt, omsorg og forståelse for deres individuelle behov. Samtidig lægger vi vægt på at være en professionel, stabil og ansvarlig samarbejdspartner for kommuner og institutioner.
HB-Care ejes af den tysk-svenske kapitalfond Triton.
En moderne flåde
Vi råder over en moderne og alsidig vognpark på 600 køretøjer, som er tilpasset de forskellige behov inden for specialkørsel. Vi investerer løbende i sikkerhed, driftssikkerhed og mere klimavenlige løsninger. I dag er 11 % af vores flåde elektrisk, og andelen forventes at stige i takt med den løbende fornyelse af vognparken. Vi har desuden egne værksteder i Karlslunde, Tilst og Tinglev, som bidrager til en høj og ensartet standard i den daglige drift.
En arbejdsplads med plads til ansvar og udvikling
I HB-Care arbejder vi målrettet på at være en attraktiv, bæredygtig og inkluderende arbejdsplads, hvor medarbejderne kan være stolte af det, vi skaber sammen.
Hos os får du mulighed for at udvikle dig, tage ansvar og bidrage til, at vi hele tiden bliver bedre. Vi arbejder tæt sammen på tværs af funktioner og fagligheder, fordi vi ved, at de bedste resultater skabes, når forskellige perspektiver og kompetencer bringes i spil.
Tonen er uformel, og der er højt til loftet. Vi har ambitioner og mod til at hæve barren, når der er behov for det. Vi er målrettede og fokuserede, når situationen kræver det – men vi tror også på, at arbejdsglæde og humor er en vigtig del af en god arbejdsplads.
Vi har ambitioner på arbejdet – og plads til både humor og hinanden.