Senior Financial Controller med teamlederansvar

Stillingen som Senior Financial Controller stiller krav til en solid regnskabsmæssig faglighed, en hands-on tilgang til opgaver samt evnen til at optimere og kvalitetssikre processer og forretningsgange. 

Du får en central rolle i hele regnskabsprocessen lige fra bogføring af bilag til endelig rapportering, ligesom du bliver involveret i udvikling og implementering af nye processer. Du vil være go-to person for regnskabsmæssige spørgsmål og have en stor kontaktflade til interne interessenter. Men din faglige tyngde og teamorienterede tilgang er det helt naturligt for dig at tage lead på både opgaver og deadlines i teamet.

Med reference til Head of Finance indgår du i et team på i alt 6 medarbejdere, hvoraf to medarbejdere er i regnskabsafdelingen. Afdelingen sidder samlet på vores lokation i Glostrup.  

Dine primære arbejdsopgaver

  • Ansvarlig for opdateret og korrekt bogføring (afdelinger og konto) i HB-Care og virksomheden Kalø
  • Udføre og sikre hurtig og optimeret proces for udarbejdelse af grundlaget for månedsafslutningen
  • Vedligeholdelse og dokumentation for månedsluk checkliste og proces/arbejdsgangsbeskrivelser
  • Sikre afstemning og review af alle balancekonti 
  • Deltagelse i endelig review og afslutning af måneden, input til rapportering og forecast
  • Review af P&L konti i samarbejde med Head of Finance
  • Kvalitetssikre det daglige arbejde og afslutningsprocesserne, kontrol af væsentligste processer og godkendelser af f.eks. betalinger
  • Udarbejdelse af materiale til revision- og årsrapporter
  • Ansvarlig for bankbetalinger, rykning af debitorer, offentlige indberetninger
  • Udarbejdelse af konsolideret regnskab i samarbejde med Head of Finance

Om dig

Stillingen kræver en solid regnskabsmæssig forståelse og gode samarbejdsevner, så dine interessenter opfatter dig som imødekommende, opsøgende og serviceminded. Du er procesorienteret og formår at yde kvalitet i dine leverancer. Du er god til at have mange bolde i luften, er struktureret og overholder deadlines. Du er ikke bange for selv at tage fat, da der også kræves en del bogføring. Den ideelle kandidat har følgende faglige kompetencer:

  • Ca. 5 års erfaring fra revisionsbranchen med motivation for at få et teamlederansvar i en mindre virksomhed
  • Erfaring fra koncern med datterselskabsstruktur
  • Erfaring med optimering af kvalitet og processer
  • Uddannelse: Cand. Merc. Aud, HD eller lign.
  • Systemkendskab: E-conomics. Office pakken, særligt Excel og gerne Power BI

Vi tilbyder dig

  • En central rolle i en branche og en virksomhed, hvor vores service gør en afgørende forskel for vores borgere og deres familier
  • En virksomhed med en klar strategi og plan for, hvor vi skal hen – og hvordan
  • En rolle i et mindre team, hvor du får stort råderum og indflydelse på opgaveløsningerne
  • En virksomhed med en uformel kultur, en flad organisering og hvor der generelt er kort fra beslutning til handling
  • Godt humør, god kaffe, frokost- og frugtordning og hyggelige sociale arrangementer
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, når der er behov for det
  • En god pensionsordning, sundhedsordning og div. personalegoder

Vi glæder os til at møde dig

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Head of Finance Kim Thorgrimson på +45 30163247.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Kim Erik Joost Thorgrimson Senior Business Controlling Manager
Jobområde: Finans
Stillingstype: Fuldtid

At arbejde i HB-Care

HB-Care er Danmarks førende leverandør af visiteret specialkørsel til kommuner og institutioner. Vi befordrer bl.a. handicappede til skoler og aktivitetscentre, ældre borgere til genoptræning og dagcentre, samt skole- og børnehavebørn med særlige transportbehov.

Med mere end 30 års branche erfaring, har vi fokus på stabil og sikker transport, hvor borgerne oplever en personlig service fra vores knap 500 uddannede chauffører, med dybdegående handicapforståelse, og hvor kommunerne og institutionerne er garanteret en troværdig og seriøs samarbejdspartner.

HB-Care ejes af den tysk-svenske kapitalfond Triton.

I HB-Care arbejder vi målrettet på at være en attraktiv, bæredygtig og inkluderende arbejdsplads, hvor du som medarbejder kan føle dig stolt og engageret.Hvor du har mulighed for at udvikle dig og tage ansvar for vores løbende udvikling. Vi arbejder sammen på tværs af funktioner og faglighed.

Vi ved, at vi ved fælles hjælp og bidrag skaber de bedste resultater. Hos os er tonen uformel. Her er højt til loftet og mod til at flytte baren, når der er behov for det.

Vi er målrettede og fokuserede, når situationen kræver det, og vi husker at grine – hver dag. Det er vigtigt.
HB-Care A/S
Fabriksparken 19-21, 2600 Glostrup
Denmark
CVR-nr: 65864010
Powered by Emply