HB-Care chauffør i Vestsjælland

Chauffør med hjertet på rette sted
Med mere end 40 års brancheerfaring sikrer vores 500 dedikerede og veluddannede chauffører, at kommunernes borgere får en personlig og professionel service, når de skal transporteres til genoptræning, aktivitetscentre, skoler m.v. 
For borgere med særlige behov er den daglige transport helt afgørende for, hvordan hverdagen hænger sammen. I HB-Care er vi stolte af vores chauffører. De gør hverdagen lidt nemmere – ikke kun for borgerne, men også for deres pårørende.
For os giver det mening, når vi ser glæden og smilet og ved, at vi gør en forskel. Det er netop dét, der gør arbejdet meningsfuldt for os.

Kunne du tænke dig at blive en del af Danmarks bedste chaufførteam og samtidig være en del af noget større? Så er det dig, vi mangler. Din baggrund kan være meget forskelligartet, og hvor du kommer fra, er ikke det vigtigste – det er din lyst til at yde omsorg, der tæller hos os.

Lidt om jobbet

Vi planlægger faste kørselsruter ud fra, hvor bussen startes, og vi bestræber os på, at du kan tage bussen med hjem, såfremt ruten passer. Som chauffør hos os sikrer vi tryghed i ansættelsen. Din ansættelse sker under ordnede forhold efter gældende overenskomst.. 
 

Vi leder efter dig, der

  • Har lyst til at gøre en forskel for andre i dit arbejdsliv
  • Er serviceminded og omsorgsfuld
  • Er mødestabil og pligtopfyldende
  • Kan tale, læse og skrive dansk
  • Har et gyldigt kørekort til enten bus eller taxa:
  • Bus: kørekort kat. D-EP, EU-kvalifikationsbevis til bus, førerkort og/eller
    Taxa: chaufførbevis til taxa
  • Har gennemført kurserne i Befordring af bevægelseshæmmede (BAB 1, 2, 3A og 3B)

Udviklingsmuligheder

Din trivsel og udvikling er vigtig for os. Du får tilknyttet en mentor, som hjælper dig godt i gang. Herudover sørger vi løbende for at opkvalificere dine kompetencer gennem vores interne uddannelsesafdeling.
Du vil bl.a. få mulighed for at deltage i kurser inden for brug af trappemaskine, patientbefordring, køre- og hviletid, skadesforebyggelse og mange andre spændende emner.
Er du interesseret, er der også mulighed for selv at blive mentor eller udvikle dig videre i vores organisation.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Rikke Vestergaard Uddannelses konsulent
Jobområde: HB Care Chauffører
Stillingstype: Fuldtid

At arbejde i HB-Care

HB-Care er Danmarks førende leverandør af visiteret specialkørsel til kommuner og institutioner. Vi befordrer bl.a. handicappede til skoler og aktivitetscentre, ældre borgere til genoptræning og dagcentre, samt skole- og børnehavebørn med særlige transportbehov.

Med mere end 40 års branche erfaring, har vi fokus på stabil og sikker transport, hvor borgerne oplever en personlig service fra vores knap 500 uddannede chauffører, med dybdegående handicapforståelse, og hvor kommunerne og institutionerne er garanteret en troværdig og seriøs samarbejdspartner.

HB-Care ejes af den tysk-svenske kapitalfond Triton.

I HB-Care arbejder vi målrettet på at være en attraktiv, bæredygtig og inkluderende arbejdsplads, hvor du som medarbejder kan føle dig stolt og engageret. Hvor du har mulighed for at udvikle dig og tage ansvar for vores løbende udvikling. Vi arbejder sammen på tværs af funktioner og faglighed.

Vi ved, at vi ved fælles hjælp og bidrag skaber de bedste resultater. Hos os er tonen uformel. Her er højt til loftet og mod til at flytte baren, når der er behov for det.

Vi er målrettede og fokuserede, når situationen kræver det, og vi husker at grine – hver dag. Det er vigtigt.
HB-Care A/S
Fabriksparken 19-21, 2600 Glostrup
Denmark
CVR-nr: 65864010
Powered by Emply